Baronessen fra benzintanken – kladde

Nu skal det handle om Baronessen fra benzintanken. Og denne artikel har jeg skrevet, med en del ærefrygt og omhyggelighed…. For det er vel den mest sete og elskede film med Dirch Passer. Så er du helt uenig (eller enig?) med mig er du naturligvis meget velkommen til at skrive en kommentar.

For  at forstå plottet med denne film, behøver vi blot at se den indledende scene. Der har været begravelse i den lokale kirke, og præsten og degnen taler sammen. Så efter deres samtale på kun 30 sekunder ved vi nu, at enkebaronessen Rosenstens søn er død i en alder af ca. 40 år, og godset skal nu arves af godsbestyrer Rabenfeldt. Med mindre altså, at der er en arving der er tættere på… Men det er der vist ikke? Så ganske kort – og ret kluntet – ved vi nu hvad de handler om. Vi fornemmer tydeligt, at der er en konflikt mellem enkebaronessen og Rabenfeldt.

Vi lærer også hurtigt, at Frederiksen, hushovmesteren på godset, som spilles helt eminent af Karl Stegger, er usædvanlig pligtopfyldende, korrekt og fuld af respekt for enkebaronessen. Og der holdes i den grad på formerne. Lige inden middagen skal serveres spildes tre dråber sovs, og det hele må gøres om. Så er det ned i kælderen til køkkenet og få arrangeret en ny bakke. Vi ser også tydeligt hvilken type enkebaronessen er – en ældre og meget fin dame, der på ingen måde udtrykker sine følelser, på trods af en netop overstået begravelse. Maria Garland spiller enkebaronessen og hun er fremragende i den rolle. På den anden side af slotsgården sidder Clarissa Rabenfeldt og hendes søn Henning og fejre den afdøde baron. For det betyder jo, at Henning Rabenfeldt skal arve slottet, for som Clarissa udtrykker det ”…for tænkt dig Henning. Dette vidunderlige gamle slot. Det bliver dit! Vi er de eneste retmæssige arvinger.” Og det skåler de så på i champagne. Mon det skal gå så let? Næppe.

Clarissa spilles af Erni Arneson. Hun er perfekt i rollen som den forsmåede og ærgerrige Clarissa Rabenfeldt. Sønnen Henning spilles af Henrik Wiehe, som du måske ved, at jeg har det lidt anstrengt med. Han er en slesk type i næste alle sine roller, om end lidt mindre i denne. Han viser trods alt sympati for den afdøde Jørgen. Han spiller rollen fint, men jeg bryder mig altså ikke om ham.

Nu introduceres vi for Højesteretssagfører Berg, der naturligvis spilles af Emil Hass Christensen. Han er skabt til den slags roller og udfylder den til ug. Han er en mild, veltalende, pæn ældre herre, som man øjeblikkelig for respekt for, og synes om. Han oplyser enkebaronessen om, at hun har et barnebarn. Barnebarnet er den retmæssige arving til godset Rosensten. 12 minutter inde i filmen er vi så helt på det rene med, hvad der skal ske. Barnebarnet skal findes og Rabenfeldt forhindres endnu engang i at arve slottet. Intrigerne lurer og jeg sidder med mit sædvanlige fjogede smil og udtryk. Jeg er fuldt opslugt af endnu en god dansk klassiker, som er helt som den bør være. Jeg er sunket dybt ind i min nostalgiboble.

Scenen skifter nu til benzintanken, hvor Berg møder den ene af de to ejere, Hans Høj. Han spilles af Dirch Passer, der i denne film styres solidt af Annelise Reenberg, men det resultat, at Dirch spiller forrygende. Han er som jeg holder af ham allermest. Afdæmpet, charmerende og med de skønneste replikker. Kort efter møder vi den anden ejer af tankstationen, Lars Tofte. Ove Sprogøe spiller Lars, som også er morbror til det barnebarn, som vi endnu ikke har mødt. Også Ove Sprogøe er fantastisk i rollen som tankpasser, farbror og Dirchs makker. Han er igen den kloge og fornuftige af parret. De to spiller op til hinanden og spiller samme så det er en stor fornøjelse.

Vi finder ud af at barnebarnet er en pige på 20 år, der er mekaniker. Enkebaronessen kører til tankstationen i Rønby for at se pigen. I virkeligheden er tanken i Tikøb, og den er bevaret som den ser ud i filmen. Kør endelig forbi og se den. Nå, enkebaronessen ankommer, og må vente på, at pigen – som hedder Anne – kommer tilbage med en motorcykel hun er ved at reparere. Lige inden baronessen ankommer når Dirch Passer lige at rette på et par dåse med olie. Skøn lille detalje. Mens vi alle sammen nu venter på, at Anne skal komme tilbage, leverer Dirch Passer en af sine bedste replikker i hele karrieren. ”Baronessen skulle vel ikke sidde og trænge til en bajer?” Det er genialt.

Kort efter møder vi så Anne, der kommer drønende på en motorcykel. Møgbeskidt og med tyggegummi i munden hilsen hun lidt flabet på baronessen. Anne spiller af Ghita Nørby. Det er nok en af hendes mest elskede roller blandt publikum, og hun spiller karakteren aldeles fint som den unge pige, der har en drenget kækhed og mangel på pli. Ghita Nørby er ca. 24 år, da hun indspiller filmen.

Kilde: Morten Piil, Gyldendals Danske Filmguide, Gyldendal, 2008

Filmplakater gengivet efter citatret (§22) med henblik på filmhistorisk formidling. Kilder: Det Danske Filminstitut og Nordisk Film.